Velkommen til Kolding Økologiske Fødevarefællesskab

Har du lyst til at blive en del af et arbejdende fællesskab, der går ud på at købe lokale, økologiske fødevarer til fair priser for både producent og forbruger, glæder vi os til at byde dig velkommen i Kolding Økologiske Fødevarefællesskab.

 

GrøntsagerSom medlem kan du købe økologiske grøntsager i foreningen. Der er afhentning af grønsager hver torsdag i Kvarterhuset på Junghansvej, i Kolding. Det kan f.eks. være en lille grøntsagspose til 60 kr, stor grøntsagspose til 100 kr, kartoffelpose til 10 kr. og gulerodspose til 10 kr.

Alle opgaver i foreningen løses af medlemmerne i fællesskab. Det gælder afhentning af grønt hos vores lokale økologiske avlere, pakning og udlevering af poser og planlægning og afvikling af sociale arrangementer.   Medlemmer bidrager til fællesskabet ud fra hvad de kan – i praksis  1- 3 timers arbejde pr. måned. Alle betaler derudover et årskontingent på 100 kr.

Kolding FF vægter det nærværende fællesskab og ønsker øget fokus på naturens ressourcer og økologiske fødevarer.